Download:      
Indledning
  
Værkinformationer
  
Billeder
  

Af Dramaet "Judas Iskariotes[1] "

(1)

JUDAS: Nu er din Magt forbi, du Almagtsgud.
Naar nu et Støv kan til et Kors dig fæste
og ej engang, du kan din Røst oplade
og mæle--.
(
Et Lyn knitrer ned nær Judas. Solen forsvinder. Drøn paa Drøn. Bælgmørke. Judas styrter til Jorden, skælvende.
) Hjælp, Jehova, hvad er det?

(Længe høres kun Tordenskraldene. Saa høres)

(2)

SATANS RØST: Min Tjener Judas!

(3)

JUDAS (uden at se op): Hvo er du, o Herre?

(4)

SATANS RØST: Min Tjener Judas?

(5)

JUDAS: Er du Jesus Kristus?

(Tordenskraldene toner som en Haanlatter.)

(6)

SATANS RØST: Min Tjener Judas!

(7)

JUDAS (løftende Hovedet): Ja, o Satanas.

(8)

SATANS RØST: Min Tjener Judas!

(9)

JUDAS: Ja, hvad er din Vilje?

(10)

SATANS RØST: At sejre.

(11)

JUDAS: Kan du det?

(12)

SATANS RØST: Jeg vil; jeg maa.

(13)

JUDAS: Hvad vinder du?

(14)

SATANS RØST: Hvad jeg begærer.

(15)

JUDAS: Sjæle?

(16)

SATANS RØST: Af Mennesker.

(17)

JUDAS: Hvor mange?

(18)

SATANS RØST: Alle.

(19)

JUDAS (triumferende): Alle!
(
spørgende)Og jeg?

(20)

SATANS RØST: Belønnes.

(21)

JUDAS: Men med hvad?

(22)

SATANS RØST: Med hvad
du vil
.

(23)

JUDAS: Sig, har du Kvinder?

(24)

SATANS RØST: Tusinder.

(25)

JUDAS: Men er de fagre? Svar!

(26)

SATANS RØST: De fagreste.

(27)

JUDAS: Du lover, at jeg ej skal pines hos dig.

(28)

SATANS RØST: Jeg lover alt.

(29)

JUDAS (spørgende): Og holder?

(30)

SATANS RØST (leende): Saare lidet.

(31)

JUDAS: Forræder, tør du vel forraade mig?

(32)

SATANS RØST: Jeg tør alt.

(33)

JUDAS: Hvorfor vil du mig forraade?

(34)

SATANS RØST: Forræder faar Forræders Løn.

(35)

JUDAS: Det Bud
er Guds.

(36)

SATANS RØST: Jeg maa Guds Vilje ofte øve.

(37)

JUDAS: Er Gud da over dig?

(38)

SATANS RØST: Var hidindtil.

(39)

JUDAS: Men nu?

(40)

SATANS RØST: Afgørelsen.

(41)

JUDAS: Om?

(42)

SATANS RØST: Hvad han vorder .

(43)

JUDAS: Hvordan?

(44)

SATANS RØST: Ved Jesus.

(45)

JUDAS: Ved hans Død?

(46)

SATANS RØST: Nej, nej.

(47)

JUDAS: Hvordan da?

(48)

SATANS RØST: Hvis han svigter!

(49)

JUDAS: Hvem?

(50)

SATANS RØST: Sin Gud.

(51)

JUDAS: Hvordan?

(52)

SATANS RØST: Hvis han mistvivler paa ham.

(53)

JUDAS: Saa?

(54)

SATANS RØST: Er Verden vor.

(55)

JUDAS: Hvis ej?

(56)

SATANS RØST: Er Eden aabnet.

(57)

JUDAS: For hvem?

(58)

SATANS RØST: For Mennesket igen.

(59)

JUDAS: Fordømt.
Han svigter ej, mistvivler ingensinde.
Mit Liv er spildt; min hele Daad forgæves.
Er Gud da gal? Vil han med Paradiset
belønne dem, der myrder ham hans Søn?

(60)

SATANS RØST: Tror du, Alkærligheden[4] skulde hade?

(61)

JUDAS: Fordømt! Forbandelse! Forført af dig
har jeg forspildt mit Liv.

(62)

SATANS RØST: Giv Tid! Giv Tid!

(63)

JUDAS: Forbandet Løgn, som al dit Væsen er!
Han svigter ej, saa sandt jeg kender ham.
Tvi[5] dig! Tvi! jeg forsager Djævelen,
hans hele Væsen og hans Gerninger.
Jeg tror Gud Fader, den alraadende,
som Jordens saa og Himlens Skaber[6] .

(64)

SATANS RØST: Tror du, at Faderen har Brug for Sønnens Morder?

(65)

JUDAS (vrængende): Alkærligheden hader ej.

(66)

SATANS RØST: Men straffer.

(67)

JUDAS: Og hvad er Straffen saa?

(68)

SATANS RØST: Mit Helvede.

(69)

JUDAS: Om fra dig eller til dig end jeg gaar
forbliver i din Magt jeg?

(70)

SATANS RØST: Ja.

(71)

JUDAS: Og hvis
fra dig?

(72)

SATANS RØST: Som Fjende.

(73)

JUDAS: Men til dig?

(74)

SATANS RØST: Som Ven.

(75)

JUDAS: Og hvis du vinder?

(76)

SATANS RØST: Er I alle mine.

(77)

JUDAS: Hvad end vi gør?

(78)

SATANS RØST: Ja.

(79)

JUDAS: Vel, jeg er din Ven.

(80)

KLAGENDE KOR AF ENGLE:

Se, hvor han lider.[7]
Se, hvor han strider.
Ned ad hans Kinder
gyseligt rinder
Draaber af Blod.
Snart han dog vinder.
Himlenes Kæmpe
mægter at dæmpe
Dødsgudens Mod.

(81)

BULDRENDE KOR AF DJÆVLE:

Se, hvor han lider.
Se, hvor han strider.
Ned ad hans Kinder
strømmer og rinder
Draaber af Blod.
Satanas vinder.
Helvedes Kæmpe
mægter at dæmpe
Livskongens Mod.

(82)

BEDENDE KOR AF ENGLE:

Du, som vi dyrke,
du vil med Styrke
mindske hans Smerte
og i hans Hjerte
tænde trods Ve
Tryghedens Kerte[8] ,
saa han kan skue
uden at grue
Dødsgudens Le.

(83)

VRÆNGENDE KOR AF DJÆVLE:

Du, som vi dyrke,
du vil med Styrke
øge hans Smerte
og i hans Hjerte
drukne i Spe[9]
Tillidens Kerte,
saa han maa grue,
naar han skal skue
Dødsgudens Le.

(84)

SEJRSIKKERT KOR AF ENGLE:

Verden han vrister
bort fra dens Frister.
Snart skal det gælde;
da vil han fælde
Mørket og fri
Verden med Vælde
for, hvad ved Synden
fik sin Begynden:
Døds-Tyranni.

(85)

SEJRSIKKERT KOR AF DJÆVLE:

Haab til det sidste!
Haabet vil briste.
Naar det skal gælde,
Død vil ham fælde.
Endelig fri
hersker med Vælde
Syndens og Brødens[10] ,
Dommens og Dødens
Hævntyranni.

(Gennem Bulderet af Tordenen, af Koret og af den øvrige Larm lyder)

(86)

JESU RØST (i dyb Smerte og Fortvivlelse): Eloi'! Eloi'! Lama Sabaktani[11] ?

(Tordenen forstummer, Mørket bliver fuldstændigt, Dødsstilhed følger. Endelig svagt, fjernt og tøvende)

(87)

ENGLENES KOR: Ve! Ve! Ve!

(88)

SATANS RØST (i ubændig Skadefryd): Hør! Det store Maal vi naar.
Nu tror han sig af Himlens Gud forladt,
og ene kan han ikke kæmpe Kampen.
Triumf! Triumf! Det store Maal vi naar.
Min Tjener Judas.

(89)

JUDAS: Ja, jeg jubler med dig.

(90)

SATANS RØST: Triumf! Triumf! Det store Maal vi naar.
Syng, alle mine! Syng en Sejerssang!
Lad den ham naa forøgende hans Kval!
Syng Judas med! Du deler og Triumfen!
Syng! Syng! Triumf! Et Sejerskvad! Triumf!
(
De onde Aander begynder at synge. Ogsaa Judas synger. Lynene knitrer.)

Hyl, fra den lyse, hvælvede
Sal til det skumleste Dyb!
Hyl, over hele Helvede!
Hyl, alle Afgrundens Kryb!

Sejr over alle Sejrene!
Held for al Mørkets Id!
Jubel i Helvedelejrene!
Jubel til evig Tid!

Styrt fra din straalende Herlighed,
Gud, i Fornedrelsens Bad,
afstaa din Tronstol, Alkærlighed,
til det almægtige Had!

Skynd dig at flygte, du flammende
Sandhedens rammende Ord!
Bred dig, forgiftende lammende Løgn,
paa den vide Jord!

Klamr dig kun om Hjerterne,
sluk deres varmende Glød,
drukn med Rædsel Livskerterne,
istapbeøjnede Død!

Kast dig, du sælsomt forblindende Tvivl,
ind i Menneskets Sjæl!
Spred dine Taager i Sindene!
Alt selv Guds Kærlighed fjæl[12] !

Indhyll[13] og dølg[14] den forbarmende,
Mulm og du Iskuldens Gys!
Dræb alt det lune og varmende!
Slug alle straalende Lys!

Aah, vi har grublet om Nætterne,
virket, mens Dagene gled.
Sejr over Menneskeætterne!
Sejr udi tusinde Led!

Det af dit Væsen, fra Stjernerne
faldne, udviklede Frø,
rundet af Evighedskernerne,
skal i vor Vælde nu dø.

Han, den for Sjæle alt vovende,
han, som du led paa saa trygt,
han, som begyndte saa lovende,
opgav sit...

(91)

JESU RØST (som en Sejrstorden over alt det andet): Det er fuldbragt[15] .

(Djævlesangen forstummer brat, rasende Tordendrøn ruller uafbrudt, Regn og Hagel styrter ned, Lynene oplyser alt. Judas rejser sig fortumlet og skælvende)

(92)

JUDAS: Hjælp! Satanas! Hvor er du?
Hvor?

(93)

SATANS RØST (fjernt og svagt): Styrtet.

(94)

JUDAS: Har vi tabt?

(95)

SATANS RØST: For evigt!

(96)

JUDAS (forfærdet): Evigt!
Forræder!

(97)

SATANS RØST: Følg mig!

(98)

JUDAS: Nej!

(99)

SATANS RØST: Du maa! Du maa!

(100)

JUDAS (tumler tilbage): Jeg vil det ej. Aah, frels mig! hvo vil frelse?
Hvor skal jeg skjule mig? En bundløs Afgrund, et evigt Mørke, ikkun[16] det er nok
til Skjul for mig.

(101)

JESU RØST (mægtig og jublende): I dine Hænder, Fader,
befaler jeg min Aand[17] .